Susanne og Lars

I 1979 overtager Susanne og Lars svinegården fra Lars’ forældre.

De ville have fuld fokus på dyrevelfærd, samt en produktion de kunne stå inde for. Derfor besluttede Susanne og Lars sig i 1990, for at omlægge produktionen på gården til økologisk æggeproduktion. Dengang fandtes der dog ikke et pakkeri, der ville aftage økologiske æg og sælge dem videre til butikkerne. Der var derfor ikke andet at gøre, end selv at etablere et pakkeri.

I marts 1991 blev de første æg leveret til Irma. Inden salget kunne begynde, måtte Irmas kunder skrive sig på venteliste, for at kunne købe de økologiske – og eftertragtede – æg.

I dag bliver der stadig holdt økologiske høns på Dueholm, og for at kunne følge med den stigende efterspørgsel på økologiske æg, bliver der også leveret æg fra omkring en snes økologiske producenter. Vi sorterer, kvalitetstjekker og pakker selv alle æg, inden vi sender dem ud til butikker over hele landet.

Som Susanne sagde da vi startede: ”hvis vi behandler dyrene og naturen godt, så får vi også noget godt igen”. Dette har vi arbejdet efter lige siden!

Lars og Susannes drøm med at skabe hønsevelfærd.dk er, at arbejde mod endnu bedre velfærd for høns i Danmark, og tage forbrugerne med på rejsen. Lars og Susanne er begge stadig i dag aktive i Dueholm i hverdagen.

Du kan læse mere om Susanne og Lars rejse her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del denne artikel

Andre artikler

En update på vores projekt med forsøgsstalde

Der har været stille fra vores side det sidste halve års tid. Det betyder dog ikke, at projektet har stået stille.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få den nyeste viden om hønsevelfærd direkte i din indbakke