Økologi

Hos Dueholm er vi pionerer inden for økologisk ægproduktion. For os er økologi lig med høj dyrevelfærd.

Klik på pilene nedenfor og se flere oplysninger om de forskellige produktionsformer.

I samarbejde med Coop har vi taget yderligere skridt mod bedre dyrevelfærd

4 hjerter

Vil du spise æg fra høns, som ikke bare er økologiske, men lever et økologisk liv på luksusklasse? Så skal du vælge Dueholms æg, der er mærket med 4 Hjerter. Det er nemlig Coops dyrevelfærdsmærke for æg, hvor forholdene for hønsene er markant bedre end for andre økologiske høns. Disse høns lever Det Ekstra Gode Liv.

Ingen etager i hønsehuset

4 Hjerter betyder hønsehuse i et plan, så hønsene bedre kan bevæge sig rundt, og landmanden bedre kan se, om alle høns har det godt. Almindelige økologiske hønsehuse må have to ekstra etager.

Endnu mere plads til at skrabe

4 Hjerter betyder, at over halvdelen af hønsehusets areal skal være indrettet til, at hønsene kan skrabe i strøelsen. I almindelige økologiske hønsehuse gælder det en tredjedel af arealet.

Mere plads på siddepinde

4 Hjerter betyder, at der er 20 % flere siddepinde end i almindelige økologiske hønsehuse. Dermed er det lettere for hønsene at finde en ledig plads, når de skal sove – også for natteravnene.

Grovfoder flere gange om dagen

4 Hjerter betyder, at hønsene får grovfoder som græs, roer og gulerødder flere gange om dagen i stedet for blot én gang som i almindelige økologiske hønsehuse.

Vores 4 hjerter æg finder du i køledisken i alle Irma-butikker og udvalgte Kvickly-butikker.

På Coops hjemmeside kan du læse mere om Coops dyrevelfærdshjerter. KLIK HER

HOLD DIG OPDATERET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få den nyeste viden om hønsevelfærd direkte i din indbakke.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få den nyeste viden om hønsevelfærd direkte i din indbakke