Du kan være med til at investere i bedre hønsevelfærd

Lånet er fuldtegnet. Vi rejste 400.000 kroner på bare 18 minutter.  Tusind tak for jeres opbakning til vores lån via Coop Crowdfunding. 107 personer valgte at investere i hønsevelfærd, så vi nu kan gå i gang med at bygge vores nye forsøgsstald.

Original post:

Vi vil gennem Coop Crowdfunding låne 400.000 kroner til at skabe bedre levevilkår for æglæggende høns. Du kan investere i lånet – og dermed hønsenes velfærd – fra torsdag den 10. februar.

 

 

Hos Dueholm har vi altid haft særligt fokus på hønsevelfærd og sætter med hønsevelfærd.dk løbende nye projekter i gang for at blive klogere på, hvordan produktionsforholdene kan blive mere skånsomme for de æglæggende høns. Vores næste projekt – som vi har brug for din hjælp til at realisere – er udvikling af en forsøgsstald, så vi kan følge hønsene på tæt hold og derved nemmere afprøve og analysere forsøg som fx ny sammensætning af foder, ny placering af siddepindene og forskellige muligheder for aktivering.

Fra 3.000 til 25 høns i hver hønseflok

I den nye forsøgsstald vil der være plads til flere hønsehold med højst 25 høns i hver flok. Normalt har vi op til 3.000 høns i en hønseflok, men ved at skære antallet ned, kan vi få mere præcise data til at analysere effekten af nye tiltag. Når vi er sikre på, at et nyt tiltag har den ønskede effekt og stadig sikrer trivslen hos vores høns, kan vi implementere dem i vores store hønsehold. Men for at komme i gang med projektet, har vi brug for din hjælp. Derfor har vi oprettet et projekt på Coop Crowdfunding, hvor målet er at låne 400.000 kroner.

Du kan investere i projektet

 Coop Crowdfunding er Danmarks førende crowdfundingplatform, der er er sat i verden for at støtte iværksættere og virksomheder, der arbejder aktivt for den grønne omstilling – og samtidig give forbrugere mulighed for at bidrage direkte gennem crowdfunding.

For at sikre forbrugernes penge foretager Coop Crowdfundings samarbejdspartner, Lendino, altid en grundig kreditvurdering forud for et lån. Det er Coops erfaring, at et lån som dette bliver tegnet hurtigt, så hvis du vil med på rejsen, skal du sidde klar på Coop Crowdfundings hjemmeside torsdag den 10. februar kl. 16.00.

Invester i hønsevelfærd her: https://crowdfunding.coop.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del denne artikel

Andre artikler

En update på vores projekt med forsøgsstalde

Der har været stille fra vores side det sidste halve års tid. Det betyder dog ikke, at projektet har stået stille.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få den nyeste viden om hønsevelfærd direkte i din indbakke